FORMÅL
Foreningen NORDENs formål er at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil.
Foreningen NORDEN arbejder for øget samarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser ved at sætte fokus på skole og uddannelse, information, ungdomsudveksling, venskabsbysamarbejde, kultur mm.
HISTORIE
Foreningen NORDEN blev oprettet i skyggen af første verdenskrig i de tre nordiske lande Danmark, Sverige og Norge i april 1919, og indledte hurtigt et fælles arbejde for fredelig sameksistens og fælles politiske mål i Norden under mottoet kendskab giver venskab. Stifterne håbede, at man ved øget samarbejde og forståelse kunne undgå endnu et krigsmareridt. Senere blev foreninger NORDEN dannet i Finland og Island samt i de selvstyrende områder Åland, Færøerne og Grønland.
Foreningen har to gange, i 1933 og 1934, været indstillet til Nobels fredspris.
Foreningen NORDEN fik en voldsom opblomstring efter 2. Verdenskrig, da erindringen om dens oprindelige formål atter aktualiseredes. Og på det tidspunkt gik foreningen fra at være en elitær til at være en bred folkelig forening.
Foreningen spillede en aktiv politisk rolle i forbindelse med stiftelsen af de nordiske institutioner Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd, ligesom foreningen var primus motor i det arbejde, der førte til den nordiske pasunion, det fælles arbejdsmarked, socialkonventionen, sprogkonventionen og tankerne om et nordisk fællesmarked.
I Danmark har foreningen over 100 lokalafdelinger og godt 13.000 personlige medlemmer, mere end 500 skole- og biblioteksmedlemmer, samt mere end 100 organisationer, foreninger og virksomheder, der støtter foreningens arbejde som medlemmer. Endvidere omfatter ‘familien’ en selvstændig ungdomsorganisation, Foreningen NORDENs Ungdom, der også er aktiv i hele landet.
Foreningen NORDEN er med sit historiske fundament også svar på nutidens og fremtidens udfordringer.
Vedtægter for Foreningen NORDENs lokalafdelinger | |
§ 1 Formål | |
Stk. 1.
Stk. 2. |
Foreningen NORDEN, dansk forening for nordisk samarbejde, har til formål på alle områder at styrke og udvikle de nordiske folks samarbejde indadtil og udadtil. Foreningen NORDEN, Horsens arbejder med støtte fra landsforeningen og kredsen for at virkeliggøre foreningens formål indenfor lokalafdelingens geografiske område, bl.a. ved at arrangere og formidle kulturelle aktiviteter og arrangementer der henvender sig til offentligheden. Lokalafdelingen er hjemmehørende i Horsenskommune. |
§ 2 Medlemskab | |
Stk. 1. | Enkeltmedlemmer, foreninger og virksomheder med anmeldt adresse i lokalafdelingens område optages i lokalafdelingen. Enkeltmedlemmer kan i øvrigt optages i en selvvalgt lokalafdeling eller undtagelsesvis optages i landsforeningen, såfremt de udtrykker ønske herom. Tvivlstilfælde vedrørende medlemsforhold afgøres af Landsstyrelsens forretningsudvalg. |
Stk. 2. | Kontingent for enkeltpersoner fastsættes i henhold til bestemmelserne i landsforeningens vedtægter af repræsentantskabet. Af de personlige medlemmers kontingent afgiver lokalafdelingen til landsforeningen en andel, som fastsættes af repræsentantskabet. Bidrag fra foreninger og virksomheder, der er medlemmer af lokalafdelingen aftales mellem lokalafdelingen og medlemmet, og beløbet tilfalder lokalafdelingen. Tvivlstilfælde vedrørende kontingent- og bidragsformer afgøres af Landsstyrelsens forretningsudvalg. |
§ 3 Generalforsamling | |
Stk. 1. | Generalforsamlingen er lokalafdelingens højeste myndighed. Personlige medlemmer og foreninger og virksomheder, der er medlemmer af lokalafdelingen, har ved hver lokalafdelings generalforsamling en stemme, parmedlemskaber og husstandsmedlemskaber har hver to stemmer. Stemmeafgivning kan kun ske ved personligt fremmøde. |
Stk. 2. | Ordinær generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned og indkaldes med mindst 14 dages varsel. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af lokalbestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst ¼ af lokalafdelingens medlemmer skriftligt fremsætter ønske derom over for lokalbestyrelsen med angivelse af dagsorden. |
Stk. 3. | Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Det reviderede regnskab 4. Forslag fra lokalbestyrelsen 5. Forslag fra lokalafdelingens medlemmer 6. Valg af medlemmer til lokalbestyrelsen 7. Valg af revisor 8. Eventuelt
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 8 dage før generalforsamlingen. |
§ 4 Lokalafdelingens organisation | |
Generalforsamlingen fastsætter antallet af medlemmer til lokalbestyrelsen, dog minimum tre. Valgene gælder for to år. I en ny afdeling er efter lodtrækning halvdelen af mandaterne etårige. Lokalbestyrelsen konstituerer sig efter valg med formand, næstformand, kasserer og sekretær og fastsætter selv sin forretningsorden. Lokalbestyrelsen kan til varetagelse af lokale opgaver nedsætte udvalg. | |
§ 5 Regnskab | |
Regnskabsåret for lokalafdelingen er kalenderåret. Lokalbestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes regnskab. Lokalafdelingens regnskab revideres talmæssigt og kritisk af den generalforsamlingsvalgte revisor. Regnskabet tilsendes landsforeningen senest 5. april. | |
§ 6 Tegningsret | |
Lokalafdelingen tegnes i økonomisk henseende af formand og kasserer i forening. | |
§ 7 Lokalafdelingens repræsentation
Stk. 1 Fra hver lokalafdeling sidder i repræsentantskabet formanden eller dennes stedfortræder samt yderligere en repræsentant for hver påbegyndt 200 medlemmer I lokalafdelingen pr. 31. december året forinden. Stk. 2 På kredsmødet har hver lokalafdelings formand eller dennes stedfortræder samt yderligere en repræsentant for hver påbegyndt 100 medlemmer i lokalafdelingen pr. 31. december året forinden stemmeret. Lokalstyrelsen udpeger de stemmeberettigede deltagere. |
|
§ 8 Vedtægtsændringer | |
Ændringer i vedtægten for lokalafdelingen kan foretages på ordinær generalforsamling med ¾ flertal af de fremmødte. De vedtagne ændringer skal godkendes af landsstyrelsen. | |
§ 9 Opløsning | |
Opløsning af lokalafdelingen kan kun finde sted med ¾ flertal blandt de fremmødte stemmeberettigede på to på hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den første skal være ordinær. Forslag om opløsning af lokalafdelingen skal anføres i dagsordenen for møderne. Opløsning af en lokalafdeling kan kun ske efter inddragelse af kredsbestyrelsen forud for generalforsamlingens behandling af forslag om opløsning og efter godkendelse i landsforeningens landsstyrelse. Såfremt forslaget på det første møde opnår den fastsatte majoritet, skal forslaget forelægges til vedtagelse på en ny ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, der tidligst kan afholdes 14 dage efter den første vedtagelse. Ved lokalafdelingens opløsning overføres dens midler til den afdeling, der overtager medlemmerne. |
Se denne lille morsomme film om Norden.